
Bækkenbundstræning
Bækkenbundstræning på et lille hold henvender sig til alle, som ønsker at træne og styrke deres bækkenbund uanset alder og udfordringer. Dette hold vil være yderst gavnligt, hvis du desuden kan genkende bare et af nedenstående symptomer/tilstande:
Utæthed, graviditet, efterfødselsgener, nedsynkningsproblemer, hyppige toiletbesøg, genoptræning efter gynækologisk operation eller problemer med at aktivere bækkenbunden.
Hele 70 procent af bækkenbundsproblematikker kan faktisk trænes væk med den rette bækkenbundstræning.
Bækkenbundstræning vil udover at styrke din bækkenbund kunne forebygge eller bedre inkontinens.
Bækkenbundstræning har andre gavnlige effekter, da det desuden har fokus på træning af de stabiliserende muskler, så hele bækkenet styrkes og kropsholdningen forbedres.
For at sikre dig de bedste betingelser for at gå i gang med bækkenbundstræning indgår der i prisen en individuel undersøgelse, som sikrer korrekt knibeteknik samt vejledning i et personligt hjemmetræningsprogram.
Undersøgelse og bækkenbundstræning varetages af Camilla von Magius eller Eva Grabas, som er specialuddannede fysioterapeuter indenfor det gynækologiske område.
Kontakt og yderligere info
Bækkenbundstræning foregår over seks gange af 75 minutters varighed, hvoraf de første 15 minutter hver gang vil være sat af til gennemgang af forskellige emner omkring bækkenet (bækkenets anatomi, vandladning og drikkevaner, smerter etc.).
Information og tilmelding: FysioDanmark Slagelse på telefon 58527011 eller mail: mail@fysiodanmarkslagelse.dk
Pris: 800 kr. for 6 x 75 min. (incl. individuel konsultation ved gyn. obs. fys). Under forløbet kan deltagerne frit træne i træningscenteret uden ekstra omkostninger.
Du skal være i stand til at komme ned på gulvet og op igen for at kunne deltage i bækkenbundstræning.
Vi står klar til at hjælpe dig!
Lider du af enten kroniske eller længerevarende smerter, kan det være svært at komme i gang med den nødvendige behandling og genoptræning.
Vi ved, at vores livskvalitet afhænger ekstremt meget af, om vi kan gøre de ting, som vi "plejede" at kunne. Det kan være de ugentlige løbeture, havearbejdet eller legetid med børnebørnene, der pludselig ikke kan lade sig gøre mere.
Vi er her for at hjælpe dig med at blive klar over, hvad der er galt i kroppen, og hvad der skal til for at komme problemet og smerterne til livs, så du kan leve det liv, du ønsker at leve.
Rejsen mod en smertefri eller næsten smertefri krop er ikke altid let og ligetil, men vi er med hele vejen for at vejlede, hjælpe, støtte og fejre alle de små og store fremskridt.
Har du problemer med kroppen, så står vores store team af eksperter klar til at hjælpe dig. Det er vores vigtigste mission.
Tlf.: 58 52 70 11
Email: mail@fysiodanmarkslagelse.dk