Bibehold din livskvalitet
Klinikken har i en lang årrække også haft mange patienter med parkinson. Patienterne kommer typisk et par gange om ugen til superviseret træning med en fysioterapeut. Nogle parkinsonpatienter træner individuelt med en fysioterapeut, mens andre træner på mindre hold med andre med samme diagnose.
Fælles for alle patienter med parkinson er, at fysisk aktivitet er meget vigtigt for at kunne holde kroppen ved lige.
Kort om parkinson
Parkinsons sygdom er kort fortalt en neurologisk sygdom, der skyldes mangel på signalstoffet dopamin i hjernen. Hjernen skal hele tiden bruge dopamin, for at kroppen kan udføre bevægelser, og under normale omstændigheder passer produktion og nedbrydning sammen, så der er tilpas dopamin til stede. Når man får parkinson, bliver denne produktion hæmmet, mens nedbrydningen fortsætter som normalt, og det betyder, at man efter et stykke tid kommer i underskud af dopamin.
På grund af dette underskud vil det gå ud over patientens bevægelser. Det er ikke en sygdom, der kan kureres, men med den rette medicinering og vedligeholdende træning kan mange parkinsonpatienter bibeholde en god livskvalitet.
Typiske symptomer på parkinson:
For at kunne fortsætte med at bevæge sig selvom man har Parkinson, er det vigtigt at være så fysisk aktiv som muligt. Når man har parkinson, bør man derfor dagligt sørge for at gå ture, cykle, gå i haven osv. Derudover er den superviserede træning med fysioterapeut også af afgørende betydning.