Akupunktur

På klinikken tilbydes akupunkturbehandling sammen med anden fysioterapi-behandling eller som en selvstændig ydelse.
Den akupunktur der tilbydes, er den, der kendes som medicinsk akupunktur.

Hvad kan akupunktur hjælpe på:

Medicinsk akupunktur, også kaldet triggerpunkts-akupunktur, er først og fremmest meget effektivt som smertelindring.

Akupunktur kan også ophæve muskelspasmer eller myoser, der opleves som smerter eller voldsom ømhed og kan desuden hjælpe på inflammations-tilstande i sener eller sene-tilhæftninger.

Den medicinske akupunktur anvendes oftest ved smerter i bevægeapparatet. Teknikken vil i mange tilfælde være et supplement til den øvrige fysioterapeutiske behandling.