Behandling af hovedpine
Hos FysioDanmark Slagelse tilbyder vi specialiseret behandling af spændingshovedpine og migræne samt hovedpine efter hovedtraumer som eksempelvis piskesmæld eller hjernerystelse.
Fælles for hovedpinetyperne er, at de kan være invaliderende for mange. Vores dygtige behandler, der har stor erfaring og ekspertise på området, tilbyder en grundig undersøgelse og skræddersyet behandling for at hjælpe dig med at få lindring og komme videre med din hverdag.
En grundig undersøgelse af din hovedpine er første skridt i behandlingsforløbet. Vores behandler tager sig tid til at forstå din situation og identificere eventuelle fysiske eller livsstilsrelaterede faktorer, der kan bidrage til dine symptomer.
Hvad enten du lider af spændingshovedpine, migræne eller andre hovedpinetyper, tilpasser vi behandlingen til dine individuelle behov.

Få kontrol over din hovedpine – vi hjælper dig hele vejen
Vi anvender en række forskellige behandlingsmetoder, som kan omfatte manuel behandling, træning og patientuddannelse herunder vejledning omkring vedligeholdende faktorer i relation til eksempelvis søvn, kost og generel travlhed i hverdagen. Målet er at reducere dine smerter, øge din livskvalitet og hjælpe dig med at få kontrol over dine symptomer.
Oplever du hovedpine?
Kontakt os for at få en grundig vurdering og starten på en effektiv behandling. Vi er her for at hjælpe dig med at få en bedre og smertefri hverdag.
Mød Frederik –
Fysioterapeut med speciale i hovedpine, nakke- og kæbegener
Frederik er en erfaren muskuloskeletal fysioterapeut der har særligt fokus på behandling af hovedpine, smerter relateret til nakke og kæbe samt senfølger efter hjernerystelse. Han har gennem årene hjulpet mange med at lidre eller helt afhjælpe deres symptomer – og han ved, at det kræver mere end standardløsninger.
Behandlingen hos Frederik tager altid udgangspunkt i en grundig undersøgelse og en god snak, så han kan tilpasse forløbet præcis til dig og din hverdag. Derudover samarbejder han tæt med tandlæger i de tilfælde, hvor kæbespændinger og bidfunktion spiller en rolle for dine symptomer – noget der ofte bliver overset, men som kan gøre en stor forskel.
Uanset din problematik er du i trygge hænder hos Frederik. Her er der tid til at lytte og blik for detaljen