Gå til hoved-indhold

Seniortræning

Seniortræning er holdtræning for dig, der er fyldt 60 år, og som gerne vil træne med andre. Seniortræning er træning, der tager hensyn til dåbsattesten, men som også presser den enkelte deltager i det omfang, der er overskud til. Motivationen er altid større, når man træner på et hold, hvor alle er i samme båd, og der er plads til både grin og prusten til seniortræning.

På vores seniortræning er der fokus på både styrketræning, konditionstræning og forskellige balanceøvelser. Undervisningen foregår i et tempo, så alle kan være med. Vores undervisere i seniortræning kan nemt tilpasse øvelserne til den enkelte, hvis der er specielle hensyn at tage højde for.

Seniortræning er både sjov og udfordrende træning, og så foregår det hele til god musik.

Vi står klar til at hjælpe dig!

Lider du af enten kroniske eller længerevarende smerter, kan det være svært at komme i gang med den nødvendige behandling og genoptræning.

Vi ved, at vores livskvalitet afhænger ekstremt meget af, om vi kan gøre de ting, som vi "plejede" at kunne. Det kan være de ugentlige løbeture, havearbejdet eller legetid med børnebørnene, der pludselig ikke kan lade sig gøre mere.

Vi er her for at hjælpe dig med at blive klar over, hvad der er galt i kroppen, og hvad der skal til for at komme problemet og smerterne til livs, så du kan leve det liv, du ønsker at leve.

Rejsen mod en smertefri eller næsten smertefri krop er ikke altid let og ligetil, men vi er med hele vejen for at vejlede, hjælpe, støtte og fejre alle de små og store fremskridt.

Har du problemer med kroppen, så står vores store team af eksperter klar til at hjælpe dig. Det er vores vigtigste mission.

Tlf.: 58 52 70 11
Email: mail@fysiodanmarkslagelse.dk