Målrettet træning
Skolioseholdet er for dig med større eller mindre skoliose over ryggen, hvor din fysioterapeut, efter en grundig undersøgelse, finder holdtræning relevant for dig. Træningen vil variere fra gang til gang og du vil derfor afprøve mange forskellige øvelser, som du kan benytte som supplement i din selvtræning.
Vi benytter forskellige redskaber fra gang til gang så som små og store bolde, elastikker og mindre vægte.
Her er plads til alle på holdet, hvor der altid tages hensyn til den enkeltes udfordringer.
Fokusområder
Vi arbejder hver gang med balance, vejrtrækning, mobilitet over rygsøjlen samt styrke over ryg, skuldre, ben og baller. Cardiotræning skal varetages i din selvtræning.