Seniortræning er holdtræning for dig, der er fyldt 60 år, og som gerne vil træne med andre. Seniortræning er træning, der tager hensyn til dåbsattesten, men som også presser den enkelte deltager i det omfang, der er overskud til. Motivationen er altid større, når man træner på et hold, hvor alle er i samme båd, og der er plads til både grin og prusten til seniortræning.
På vores seniortræning er der fokus på både styrketræning, konditionstræning og forskellige balanceøvelser. Undervisningen foregår i et tempo, så alle kan være med. Vores undervisere i seniortræning kan nemt tilpasse øvelserne til den enkelte, hvis der er specielle hensyn at tage højde for.
Seniortræning er både sjov og udfordrende træning, og så foregår det hele til god musik.