Kom ned i tempo og bliv stærkere med yoga
Yoga er et 5000 år gammelt træningssystem for krop og sind, som i dag er mere aktuelt end nogensinde. Yoga øger vores kropsbevidsthed, vores smidighed og gør os stærkere.
Undervisningen i yoga indeholder og kombinerer stræk, positioner, bevægelser, meditation og åndedrætsøvelser og kan forebygge en række skavanker som f.eks. dårlig ryg, spændingshovedpine og stress.
Fokusområder
Vores undervisning i yoga tager udgangspunkt i både hatha- og yinyoga. Fokus er derfor både på længerevarende stræk, dybe vejrtrækninger samt øvelser, der styrker kroppens muskler. Spændinger i krop og sind slippes lettere, når man dyrker yoga, hvilket også afspejler sig i yogaens enorme popularitet.
Yoga er for dig, som ønsker at komme ned i tempo, og som oplever spændinger eller begrænset bevægelighed eller som vil supplere din styrke- eller konditionstræning.
Holdet er for alle og forudsætter ikke kendskab til yoga. Yoga handler om at være, ikke om at præstere. Alle deltager på deres eget niveau med hjælp fra underviseren.