Vejledning med klinisk diætist
På klinikken tilbyder vores kliniske diætist, Nadja, professionel kostvejledning til alle, der ønsker støtte til sundere vaner, vægttab, specialiseret ernæring eller generel rådgivning om kost.
Kostvejledning kan samtidig være et rigtig godt supplement til både genoptræning og træning generelt, men du kan naturligvis også vælge et forløb udelukkende hos diætisten.
Nadja er på klinikken flere gange om ugen og står klar til at hjælpe dig godt videre.
Du kan nemt booke et møde med Nadja her:
Sundhed gennem kosten giver overskud og bedre livskvalitet
En klinisk diætist arbejder typisk med at forbedre menneskers helbred og livskvalitet gennem målrettet kostvejledning. Diætisten skaber klarhed for dig, og kan være med til at aflive diverse sejlivede kostmyter og modstridende råd, der florerer frit på nettet og på de sociale medier.
Vores kliniske diætist tilbyder rådgivning inden for en lang række områder, som du kan læse om længere nede på siden. Uanset om målet er at stabilisere blodsukker, styrke energi og muskelmasse, håndtere hormonelle forandringer eller opnå en sund vægt, sammensætter Nadja et forløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov.
Hvad du kan forvente af vejledningen
- En grundig indledende samtale på 60 minutter, hvor kostvaner, helbred, livsstil og mål for forløbet afdækkes.
- Gennemgang af kropssammensætning med Tanitavægt, så der fås et her og nu billede af kroppens sammensætning i forhold til bl.a. fedtprocent og muskelmasse.
- Fokus på vaneændring med konkrete forslag til små ændringer, som passer ind i den enkeltes hverdag.
- Udleveringsmateriale og små hjemmeopgaver i form af opskrifter, guide til indkøb og viden om forskellige emner m.m.
- Løbende opfølgninger (30 minutter) så vejledningen altid passer situationen og livsomstændighederne.
Hvad kan Nadja hjælp dig med?
Priser
Hos Nadja sælger vi ikke faste forløbspakker. I stedet tilpasses forløbet altid individuelt, så du kun betaler for de konsultationer, du har brug for. Alle starter med en opstartssamtale, og herefter planlægger du sammen med Nadja, hvordan det videre forløb skal se ud. Du kan naturligvis booke dine tider online.
Du kan booke et møde med Nadja her:
Er du medlem af sygesikring Danmark?
Læs mere om tilskud til Diætist her
Opstartssamtale 60 min. for 699 kr.
Opstartssamtalen giver et solidt fundament for dit forløb og sikrer, at vi målretter indsatsen ud fra dine behov, mål og eventuelle diagnoser. Du får:
- En kropsmåling på en tanitavægt, som bl.a. måler muskler og fedt,
- Startmateriale PDF med introduktion til forløbet, korte beskrivelser af relevante temaer og praktiske værktøjer.
- Eksempler på opskrifter og ideer til snacks.
Udvidet opfølgende samtale 45 min. for 525 kr.
Udvidet opfølgende samtale indebærer gennemgang af ny tanita-kropsanalyse og sammenligning med tidligere målinger. Der er fokus på nuværende status og aktuelle udfordringer. Gennemgang af relevante emner om de forskellige næringsstoffer (protein, kulhydrater og fedt), og andre relevante emner.
Opfølgende samtale 30 min. for 375 kr.
Opfølgende samtale har fokus på status og aktuelle udfordringer. Gennemgang af mulige behov, spørgsmål eller problemer i hverdagen.
Mød Nadja Jørgensen
Din diætist der møder dig i øjenhøjde
Nadja er uddannet klinisk diætist og brænder for at hjælpe mennesker til mere energi, overskud og livsglæde gennem maden. Ud over arbejdet som diætist er hun ansat i en produktionsvirksomhed og kender derfor selv til en travl hverdag. I fritiden holder hun sig aktiv med fitness, boksning og fodbold og tror på, at bevægelse og velvære går hånd i hånd med gode kostvaner.
Som autoriseret diætist baserer Nadja sin vejledning på den nyeste forskning og et holistisk syn på sundhed inspireret af WHO’s definition af fysisk, psykisk og socialt velvære. Hun tager udgangspunkt i den enkeltes vaner og livsstil og arbejder ud fra tanken om, at små realistiske ændringer skaber de bedste og mest holdbare resultater. Her er ingen forbud eller sort-hvide regler. Fokus er i stedet på balance og ”alt med måde”.
Læs mere om Nadja her
