Gå til hoved-indhold

GLA:D ryg

GLA:D ryg er et veldokumenteret behandlings- og træningsforløb for mennesker, der lider af længerevarende eller tilbagevendende rygsmerter. GLA:D ryg omfatter masser af information om ryggen og dens smertemekanismer. Derudover bliver du vejledt i, hvordan du bedst kan håndtere dine smerter, og sidst men ikke mindst modtager du opstarten af et træningsprogram, der er tilpasset netop dit niveau på en sikker og tryg måde. GLA:D ryg er udviklet af forskere og behandlere på Syddansk Universitet.

GLA:D ryg er både en uddannelse af dig som patient og en træningsform baseret på anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, forskningsstudier og fra internationale kliniske retningslinjer. Anbefalingerne på et GLA:D rygforløb repræsenterer den nyeste og bedste viden om behandling af rygsmerter fra hele verden. GLA:D ryg må kun varetages af certificerede fysioterapeuter eller kiropraktorer, og vi har her på klinikken fået denne certificering.

 

Hvordan kommer jeg med på et GLA:D rygforløb?

For at komme i gang med et forløb på GLA:D ryg skal du kontakte klinikken og bestille tid til en forundersøgelse. Her vil du blive undersøgt og testet af en certificeret GLA:D rygbehandler. Du skal have tøj på, du kan bevæge dig i, og sko til indendørs brug.

BOOK TID

Et typisk GLA:D rygforløb

GLA:D ryg er et evidensbaseret forløb med to faste ugentlige holdtræninger, der løber over en periode på 8 uger. Forløbet indeholder udover de 16 holdtræninger en start- og slut undersøgelse med test/dataregistrering samt patientuddannelse.

For at få maksimalt udbytte af GLA:D rygforløbet anbefaler vi, at du så vidt muligt deltager hver gang. Vi vil også gradvist opfordre dig til at være mere fysisk aktiv i din hverdag. Det kan være gåture, cykle på arbejde eller andre tiltag, vi bliver enige om kan være godt for dig.

Læs mere om GLA:D ryg på: http://gladryg.sdu.dk/

Hvad er det?

GLA:D Rygtræning er udviklet i Danmark og er en evidensbaseret træningsmetode, der er designet til at reducere rygsmerter og forbedre funktionen i ryggen, hos personer med lænderygsmerter. Det er en kombination af træning af musklerne omkring ryggen, bedre kontrol af musklerne i ryggen og lektioner man kan tage med til selvtræning.

Studier har vist, at deltagere, der har gennemført GLA:D Rygtræningsprogrammet, oplever betydelige forbedringer i smertelindring, muskelstyrke og funktionel kapacitet i forhold til personer, der gennemgår traditionel fysioterapi eller træning alene. Resultaterne viser, at GLA:D Rygtræning kan føre til varige forbedringer, der varer i op til 12 måneder efter endt træning.

Generelt er det vigtigt at huske, at den bedste træning for dig afhænger af din individuelle situation og behov. Derfor anbefaler vi at du tager en snak med os, så vi kan finde en form for træning, der beskytter og styrker dig og ikke slider på kroppen.

Ofte stillede spørgsmål om GLA:D ryg

Med en henvisning fra lægen, kan du få sygesikringstilskud. Dette fungerer som tilskud til hold træning, du kan se tilskudets ca. størrelse her.

GLA:D er en fysioterapeutisk træningsform, der er udviklet til kiropraktorer og fysioterapeuter, af forskere fra SDU. Du kan finde en forsknings artikel på her. Forskningen er "peer reviewed" Hvilket vil sige at den er gennemgået af andre eksperter, der har godkendt at denne træningsform er gavlig for din ryg. GLA:D Ryg er en kombination undervisning i træning og uddannelse af dig som deltager, i at udføre træningen korrekt og kunne bruge den alene uden at deltage i timer efter.

Ja, denne behandlingsform er designet til at være skånsomt og opbygge styrke fra ens nuværende tilstand. Derfor er det særlig godt til slidgigt. Der undervises i at kunne bruge træningsmetoderne derhjemme og bruge træningen ud i fremtiden.

Vi står klar til at hjælpe dig!

Lider du af enten kroniske eller længerevarende smerter, kan det være svært at komme i gang med den nødvendige behandling og genoptræning.

Vi ved, at vores livskvalitet afhænger ekstremt meget af, om vi kan gøre de ting, som vi "plejede" at kunne. Det kan være de ugentlige løbeture, havearbejdet eller legetid med børnebørnene, der pludselig ikke kan lade sig gøre mere.

Vi er her for at hjælpe dig med at blive klar over, hvad der er galt i kroppen, og hvad der skal til for at komme problemet og smerterne til livs, så du kan leve det liv, du ønsker at leve.

Rejsen mod en smertefri eller næsten smertefri krop er ikke altid let og ligetil, men vi er med hele vejen for at vejlede, hjælpe, støtte og fejre alle de små og store fremskridt.

Har du problemer med kroppen, så står vores store team af eksperter klar til at hjælpe dig. Det er vores vigtigste mission.

Tlf.: 58 52 70 11
Email: mail@fysiodanmarkslagelse.dk