Gå til hoved-indhold

Patientberetninger om Fysio Danmark

Jes Seistrup

Jes blev for fire år siden ramt af hele tre blodpropper i hjernen. Efter at have været indlagt på forskellige hospitalsafdelinger og rehabiliteringssteder kom Jes hjem igen i egen bolig efter små 5 måneder. På det tidspunkt kunne Jes ingenting selv, og han måtte have hjælp til alt. I starten kom der hjælp udefra 5-6 gange i døgnet, men nu klarer Jes og hans kone, Anita, det meste selv.

For tre år siden startede Jes til genoptræning i FysioDanmark Slagelse, og det satte gang i en positiv udvikling, som har betydet, at Jes i dag kan gå længere distancer med rollator og tilmed er kommet op og gå kortere distancer med krykker.

I genoptræningen har Jes gjort flittigt brug af ergotraineren både på løbebånd og stepmaskine. Desuden har han trænet en masse benpres og rejse/sætte sig. Som med al genoptrænig gælder det også for neurologisk genoptræning, at det tager tid at få de ønskede resultater. Det kræver både vedholdenhed og tålmodighed. Begge dele har Jes udvist fra dag et, og han er yderst flittig, og misser sjældent en træning.

Jette Offersen

 

Vi vil gerne præsentere jer for en af vores neurologiske patienter, Jette Offersen, som den 12. januar 2015 i en alder af blot 52 år blev ramt af en blodprop i hjernen.

På det tidspunkt arbejdede Jette på en tandklinik i Slagelse, og hun var ved at gøre sig parat til arbejde, da hun faldt om i badet og ikke kunne rejse sig igen.

Til alt held var Jettes datter hjemme. Hun fik hurtigt ringet 112, da hun kunne se, at hendes mors ansigt så helt skævt og forkert ud. Jette havde ikke mærket noget anderledes i tiden op til blodproppen, så det kom selvfølgelig fuldstændig bag på hende.

Efter en stor operation i hjernen og efterfølgende indlæggelse på Rigshospitalet fulgte et år med indlæggelser på diverse rehabiliteringssteder. Derefter kunne Jette flytte ind i en permanent bolig i Alliancehaven i Slagelse i slutningen af 2015.

 

 

Genoptræning i FysioDanmark Slagelse

 

I april 2016 startede Jette sin genoptræning hos os i FysioDanmark Slagelse. Da hun første gang kom ind ad døren til genoptræning, var det siddende i en kørestol, men i dag er kørestolen parkeret derhjemme, og hun kommer nu gående ind ad døren med sin rygsæk og en firepunktstok.

Den træning, Jette laver, er meget varieret. Hun laver både styrketræning, balancetræning, konditionstræning og decideret gangtræning. Hun benpresser i øvrigt over 100 kg og er i det hele taget bare et fantastisk eksempel på, hvad vedvarende træning og masser af tålmodighed og vilje kan gøre.

De gode resultater er hun ikke kommet sovende til, skulle vi hilse og sige. Jette passer sine tre ugentlige træninger til punkt og prikke og går til ridning derudover.

Hendes mål er at komme til at gå endnu bedre og lidt længere distancer.

 

Vi står klar til at hjælpe dig!

Lider du af enten kroniske eller længerevarende smerter, kan det være svært at komme i gang med den nødvendige behandling og genoptræning.

Vi ved, at vores livskvalitet afhænger ekstremt meget af, om vi kan gøre de ting, som vi "plejede" at kunne. Det kan være de ugentlige løbeture, havearbejdet eller legetid med børnebørnene, der pludselig ikke kan lade sig gøre mere.

Vi er her for at hjælpe dig med at blive klar over, hvad der er galt i kroppen, og hvad der skal til for at komme problemet og smerterne til livs, så du kan leve det liv, du ønsker at leve.

Rejsen mod en smertefri eller næsten smertefri krop er ikke altid let og ligetil, men vi er med hele vejen for at vejlede, hjælpe, støtte og fejre alle de små og store fremskridt.

Har du problemer med kroppen, så står vores store team af eksperter klar til at hjælpe dig. Det er vores vigtigste mission.

Tlf.: 58 52 70 11
Email: mail@fysiodanmarkslagelse.dk