Hjertetræning er for dig, der ønsker inspiration til fysisk aktivitet/fastholdelse af funktionsniveau efter endt hjerterehabilitering. Hjertetræningen vil hjælpe dig med at vedligeholde og fastholde træningen efter hjerterehabiliteringen i regionen eller kommunen, og derved får du opbygget et aktivt liv med hjertesunde vaner.

Formål:

• hjælpe patienter med hjertesygdom med livslang rehabilitering og fastholdelse af fysisk aktivitet

• at tilbyde træning til hjertepatienter i trygge rammer med supervision fra en fysioterapeut med hjertespeciale

• at tilbyde holdtræning sammen med andre hjertepatienter

• at bygge bro fra hjerterehabiliteringen

Hjertetræning er tilrettelagt ud fra faglige retningslinjer og anbefalinger, og der tages hensyn til de fysiske og psykiske udfordringer, som hjertepatienter kan opleve i hverdagen og i forbindelse med motion.