En professionel og moderne fysioterapiklinik

FysioDanmark Slagelse er beliggende på Elmedalsvej 2 i Slagelse og ejes af Lars Nielsen. Vi er en del af FysioDanmark – Danmarks største kvalitetssikrede fysioterapikæde – hvilket giver os adgang til et stærkt fagligt netværk. Samtidig er vi en lokalt forankret klinik, hvor nærvær og personlig kontakt er i centrum.

Når du besøger os, bliver du mødt af en imødekommende reception, som er åben alle hverdage. Her står vores administrative personale klar til at hjælpe med alt fra booking og praktiske spørgsmål til forsikringssager og behandlingsforløb. Ringer du til klinikken, vil du først blive mødt af vores telefonassistent “Maria”, som gør det nemt at bestille, ændre eller aflyse tider. Har du en anden henvendelse, kan du blot sige det til “Maria”, hvorefter du bliver stillet videre til receptionen i åbningstiden.

Klinikken er indrettet med lyse og moderne faciliteter, hvor både behandling og træning foregår i gode rammer. Alt er samlet i stueplan, og der er gratis parkering lige udenfor døren. Vi tilbyder også medlemskab af vores træningscenter, hvor du kan træne frit i åbningstiden – både som supplement til et behandlingsforløb eller uafhængigt heraf.

Derudover tilbyder vi holdtræning på flere niveauer. I fysioterapiregi kan du deltage på hold med henvisning eller gennem forsikring, mens vores centerhold er åbne for alle medlemmer af træningscentret. På den måde kan vi tilpasse træningen til forskellige behov og mål.

For at sikre høj faglig kvalitet og den bedst mulige behandling er klinikken organiseret i mindre faglige miljøer – “klinikker i klinikken”. Her arbejder vores fysioterapeuter med særlige interesseområder tæt sammen, deler viden og udvikler deres kompetencer løbende. Det betyder, at du som patient møder specialiseret og opdateret behandling.

Som en del af FysioDanmark har vi løbende mulighed for faglig og administrativ sparring på tværs af landet. Det sikrer en ensartet høj kvalitet i vores arbejde og samarbejde med størstedelen af landes forsikringer – samtidig med at vi bevarer vores lokale forankring i Slagelse. Hos os får du derfor det bedste fra to verdener: stærk faglighed, nyeste digitale løsninger, styr på det administrative, så du slipper for bekymringer kombineret med nærværende og personlig behandling.

Vi glæder os til at høre fra dig og hjælpe dig godt videre. Ring og book på telefonnummer 58 52 70 11, eller book din tid online her på siden.