Gå til hoved-indhold

Apopleksi

Her på klinikken har vi stor erfaring med genoptræning af patienter med apopleksi, som er en fællesbetegnelse for blodprop i hjernen og hjerneblødning.

 

Kort om apopleksi

Under normale omstændigheder bliver hjernecellerne forsynet med en konstant strømning af blod, der transporterer ilt og næringsstoffer til hjernen. Hvis denne forsyning mindskes eller helt ophører på grund af en blødning eller en blodprop, kan cellerne holde op med at virke normalt. Herfra er det altafgørende, at der sættes hurtigt ind med behandling, så skaderne efter apopleksi bliver så minimale som muligt.

Alle patienter er forskellige, og det gælder selvfølgelig også, når det kommer til apopleksi. Nogle patienter med apopleksi oplever større funktionsnedsættelse end andre. Mens nogle hovedsageligt oplever fysiske udfordringer, vil der være andre, der også rammes på eksempelvis talen og hukommelsen.

De fleste patienter, der rammes af apopleksi, vil dog have gavn af og behov for en eller anden grad af genoptræning, selvom skaderne varierer meget fra patient til patient.

 

Den individulle genoptræning

Når en patient med apopleksi kommer til sin første konsultation i vores afdeling for neurologisk genoptræning, bliver der altid lavet en grundig undersøgelse med relevante tests, så vi kender omfanget af de fysiske og neurologiske skader. Derudover laves der i samarbejde med patienten en konkret målsætning og en behandlingsplan.

Det kan være en fordel at have en pårørende med den første gang, hvis patienten pga. skaderne fra apopleksi eksempelvis har problemer med at formulere sig. I forbindelse med apopleksi kan det også være svært at huske mange nye informationer, og i de tilfælde er det også rart at have en pårørende med.

 

Hvad kan man opnå med genoptræning?

Vi kan desværre ikke love, at alle patienter med apopleksi fuldt ud får deres gamle kompetencer tilbage igen. Hvad vi kan love, er, at vi vil gøre alt, hvad der er i vores magt, for at vores patienter får den bedste genoptræning hos os med henblik på at generhverve så meget af deres oprindelige førlighed som muligt.

Vi har heldigvis rigtig mange positive patienthistorier, som alle bekræfter os i, at genoptræning af skader efter apopleksi virker. Det er klart, at det er bedst at komme i gang så hurtigt som muligt efter en eventuel hospitalsindlæggelse, men tøv ikke med at kontakte os, selvom du har været hjemme i noget tid. Det er aldrig for sent at begynde på genoptræning.

Læs meget mere om apopleksi her

Læs meget mere om hjerneskader her

Vi står klar til at hjælpe dig!

Lider du af enten kroniske eller længerevarende smerter, kan det være svært at komme i gang med den nødvendige behandling og genoptræning.

Vi ved, at vores livskvalitet afhænger ekstremt meget af, om vi kan gøre de ting, som vi "plejede" at kunne. Det kan være de ugentlige løbeture, havearbejdet eller legetid med børnebørnene, der pludselig ikke kan lade sig gøre mere.

Vi er her for at hjælpe dig med at blive klar over, hvad der er galt i kroppen, og hvad der skal til for at komme problemet og smerterne til livs, så du kan leve det liv, du ønsker at leve.

Rejsen mod en smertefri eller næsten smertefri krop er ikke altid let og ligetil, men vi er med hele vejen for at vejlede, hjælpe, støtte og fejre alle de små og store fremskridt.

Har du problemer med kroppen, så står vores store team af eksperter klar til at hjælpe dig. Det er vores vigtigste mission.

Tlf.: 58 52 70 11
Email: mail@fysiodanmarkslagelse.dk