Gå til hoved-indhold

Robert ®

Robert ® er en nyskabende og exceptionel træningsrobot, der giver os mulighed for at lave genoptræning af underekstremiteterne/benene for patienter, der har haft eksempelvis blodpropper eller hjerneblødninger.

Roberts ® vigtigste opgave er at facilitere bevægelse i et meget større omfang end patienten ville kunne lave på egen hånd eller med hjælp fra en manuel behandler/fysioterapeut.

Robert ® har tre niveauer, eller sværhedsgrader om man vil, og hvert niveau har flere underniveauer. Patienten har derfor rig mulighed for at følge og mærke egen fremgang, som styrken og bevægeligheden bliver bedre.

 

Patienter der vil have gavn af træning med Robert

Forskningen har vist os, at hjernen er plastisk og kan påvirkes med træning selv efter en hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Det skal vi selvfølgelig benytte os af i planlægningen af et godt træningsforløb. 

Vi ved også, at det er vigtigt at komme hurtigt i gang. Meget gerne senest 18 mdr. efter skaden er sket, skal der trænes intensivt med mange gentagelser af bevægelserne, og det er på baggrund af dette, at vi har anskaffet Robert ® som et supplement til vores i forvejen store afdeling for neurologisk genoptræning.

 

Mange gentagelser er vejen frem

Med brug af Robert ® udnytter vi den viden, vi har om hjernens evne til at ændre sin neuroplasticitet, som er den underliggende mekanisme, der er ansvarlig for al læring og hukommelse. Når vi træner og øver en bestemt bevægelse, dannes der nye forbindelser mellem nervecellerne i hjernen, og allerede eksisterende forbindelser forstærkes. Med Robert ® som træningsassistent kan der laves tilpas mange gentagelser (op mod 600 pr. træning). til, at hjernen får bedre mulighed for at danne nye "forbindelser", så de mistede evner gendannes i større eller mindre grad.

Det er desuden vigtigt, at der trænes indtil udtrætning. Det er selvfølgelig hårdt, men på den måde bliver musklerne mere udholdende og kan optrænes til at kunne noget af det de kunne før skaden. 

 

Individuel genoptræningsplan

Som neurologisk patient hos os kan træning med vores træningsrobot Robert ® blive en del af genoptræningsplanen, hvis det vurderes, at det kan gøre en positiv forskel.

Derudover vil man ofte også træne i vores ergotrainer, hvor man kan træne gangfunktion over et løbebånd. Ergotraineren aflaster patientens kropsvægt, så selv kørestolsbrugere kan træne deres gangfunktion intensivt og sikkert. 

Som supplement skal der, alt efter niveau og skade, også laves styrketræning, udholdenhedstræning, balancetræning, koordinationstræning og funktionstræning. 

 

Træningspakker med Robert ®

Træningspakke 1 er primært til dig, der har fået din skade indenfor de seneste 18 mdr. Forløbet varer 13 uger med fem ugentlige træninger a to timers varighed. Det er et meget intensivt forløb med træning alle hverdage (130 timers intensiv træning).

Der er fokus på styrketræning, balancetræning, koordinationstræning, udholdenhedstræning samt funktionstræning. Træningen indeholder ca. 1 time i vores træningsrobot Robert samt vægtaflastende gangtræning. Der vil ikke være  fokus på træning af arm og håndfunktionen i dette forløb.

 

Træningspakke 2 er til dig, der træner med en henvisning fra lægen, men gerne vil gøre en ekstra indsats 2-3 gange om ugen med træning i Robert ® som supplement til din anden træning.

Robert ® og vægtaflastende træning vil være i fokus sammen med styrketræning, balancetræning, koordinationstræning, udholdenhedstræning samt funktionstræning.

Se vores prisliste over de forskellige træningspakker og forløb her.

 

 

Vi står klar til at hjælpe dig!

Lider du af enten kroniske eller længerevarende smerter, kan det være svært at komme i gang med den nødvendige behandling og genoptræning.

Vi ved, at vores livskvalitet afhænger ekstremt meget af, om vi kan gøre de ting, som vi "plejede" at kunne. Det kan være de ugentlige løbeture, havearbejdet eller legetid med børnebørnene, der pludselig ikke kan lade sig gøre mere.

Vi er her for at hjælpe dig med at blive klar over, hvad der er galt i kroppen, og hvad der skal til for at komme problemet og smerterne til livs, så du kan leve det liv, du ønsker at leve.

Rejsen mod en smertefri eller næsten smertefri krop er ikke altid let og ligetil, men vi er med hele vejen for at vejlede, hjælpe, støtte og fejre alle de små og store fremskridt.

Har du problemer med kroppen, så står vores store team af eksperter klar til at hjælpe dig. Det er vores vigtigste mission.

Tlf.: 58 52 70 11
Email: mail@fysiodanmarkslagelse.dk