Gå til hoved-indhold

Nyt Bækkenbundshold med opstart i januar

Nyt hold hos FysioDanmark Slagelse: Træn din bækkenbund.

Tirsdage kl. 14.45 – 16.00 med opstart 28/1-2020.

Træningen henvender sig til alle, som ønsker at styrke og udfordre deres bækkenbund uanset alder og udfordringer, men særligt for dig, der oplever at have problemer med:

– Utæthed – Graviditet – Efterfødselsgener – Nedsynkningsproblemer – Hyppige toiletbesøg – Genoptræning efter gynækologisk operation – Problemer med at aktivere bækkenbunden/nedsat styrke i bækkenbunden.

70 % af bækkenbundsproblematikker kan trænes væk med den rette træning i følge kontinensforeningen.

Bækkenbundstræning vil udover at styrke din bækkenbund kunne forebygge eller bedre inkontinens.

Holdtræningen vil desuden have fokus på træning af de stabiliserende muskler, så hele bækkenet styrkes samt føre til en bedre kropsholdning.

For at sikre dig de bedste betingelser for et godt resultat indgår der i prisen en individuel undersøgelse, som sikrer korrekt knibeteknik samt vejledning i et personligt hjemmetræningsprogram.

Undersøgelse og træning varetages af Camilla von Magius eller Eva Grabas, som er specialuddannede fysioterapeuter indenfor det gynækologiske område.

Holdtræningen foregår over 6 gange af 75 minutters varighed, hvoraf de første 15 minutter hver gang vil være sat af til gennemgang af forskellige emner omkring bækkenet (bækkenets anatomi, vandladning og drikkevaner, smerter etc.).

For yderligere information og tilmelding: FysioDanmark Slagelse på telefon 58527011 eller mail: mail@fysiodanmarkslagelse.dk

Pris: 800 kr. for 6 x 75 min. (incl. individuel konsultation ved gyn. obs. fys). Under forløbet kan deltagerne frit træne i træningscenteret uden ekstra omkostninger.

Alle er velkommen. Du skal dog være i stand til at komme op og ned fra gulv uden hjælp.

Vi står klar til at hjælpe dig!

Lider du af enten kroniske eller længerevarende smerter, kan det være svært at komme i gang med den nødvendige behandling og genoptræning.

Vi ved, at vores livskvalitet afhænger ekstremt meget af, om vi kan gøre de ting, som vi "plejede" at kunne. Det kan være de ugentlige løbeture, havearbejdet eller legetid med børnebørnene, der pludselig ikke kan lade sig gøre mere.

Vi er her for at hjælpe dig med at blive klar over, hvad der er galt i kroppen, og hvad der skal til for at komme problemet og smerterne til livs, så du kan leve det liv, du ønsker at leve.

Rejsen mod en smertefri eller næsten smertefri krop er ikke altid let og ligetil, men vi er med hele vejen for at vejlede, hjælpe, støtte og fejre alle de små og store fremskridt.

Har du problemer med kroppen, så står vores store team af eksperter klar til at hjælpe dig. Det er vores vigtigste mission.

Tlf.: 58 52 70 11
Email: mail@fysiodanmarkslagelse.dk